Medlemsundersøgelse: Hvordan er din kontakt til CfK?
Vi vil gerne vide lidt mere om vores medlemmer. Derfor har vi lavet et spørgeskema, som medlemmerne har mulighed for at besvare mellem den 10. og 24. februar.
Det er vores indtryk, at der er mange ressourcer og interesser i medlemskredsen. Samtidig har de medier, der knytter medlemmerne til Center for Konfliktløsning, betydning for hvordan medlemmernes engagement og interesser kan udfolde sig. Derfor vil vi gerne undersøge medlemmernes interesser inden for konfliktløsning, samt hvordan kontakten til Center for Konfliktløsning opleves. På baggrund af medlemsundersøgelsen vil vi således analysere mulighederne for, hvordan de medier, vi kommunikerer med vores medlemmer igennem, bedst muligt kan understøtte medlemmernes interesser og engagement i konfliktløsning.
Spørgeskemaet er primært målrettet enkeltmedlemmer, men kollektive medlemmer er også meget velkomne til at besvare, hvor de finder det relevant. Er du medlem, modtager du det elektroniske spørgeskema per mail onsdag den 10. februar.
Har du spørgsmål til spørgeskemaundersøgelsen kan du kontakte mig på praktikant@konfliktloesning.dk. Mit navn er Mai Hviid Madsen og jeg er i praktik i centerkontoret. Jeg læser kommunikation ved Copenhagen Business School. Min opgave er at se nærmere på vores medlemskontakt og komme med forslag til, hvordan vi kan styrke kommunikationen på kryds og tværs i Center for Konfliktløsning. Jeg er her indtil 1. april 2010, så på det tidspunkt foreligger resultatet af undersøgelsen.
Som medlem kan du læse mere om medlemsundersøgelsen i den tilsendte mail og på vores medlemsforum.
Aktiviteter
- Mandag, 6 februar, 2012 - 10:00
- Mandag, 6 februar, 2012 - 10:00
- Mandag, 27 februar, 2012 - 10:00
- Mandag, 5 marts, 2012 - 10:00
- Tirsdag, 6 marts, 2012 - 10:00
- Onsdag, 7 marts, 2012 - 19:00
- Mandag, 19 marts, 2012 - 10:00
- Søndag, 25 marts, 2012 - 10:00
- Mandag, 20 august, 2012 - 10:00
- Mandag, 1 oktober, 2012 - 10:00
- Torsdag, 11 oktober, 2012 - 08:00































































