Hverdag i Åben Konfliktrådgivning

Åben Konfliktrådgivning er et tilbud til alle, der har brug for hjælp til at løse en konflikt der er havnet i. Denne artikel er skrevet på et tidspunkt, da Åben Konfliktrådgivning stadig var noget nyt og ukendt i Københavns Sydvest kvarter. Forfatteren er en af grundlæggerne af rådgivningen, og her fortæller han om det daglige arbejde med konflikter og råd.

Af Jesper Bastholm Munk, rådgiver og underviser, Center for Konfliktløsning

En kvinde har søgt rådgivning. Da hun bestilte tid, fortalte hun kort, at det handlede om problemer med naboskabet i sommerlandet - noget med en hæk. Nu sidder hun her og fortæller, at hendes fredelige åndehul er blevet til et sted, der giver spændinger og frustrationer. Hun kredser om naboens gerninger, maler et billede af et monster, der er helt urimeligt. Som samtalen skrider frem kommer vi ind på, hvor svært og opslidende det er, at naboen fylder på den måde - ”det er s'gu så banalt”, siger hun og griner.

Vi taler videre om, hvordan hun kan få kontakt til naboen igen på en måde, der ikke optrapper situationen yderligere. Hun foreslår, at næste gang hun møder naboen, vil hun stoppe op og sige… så kommer der en masse bebrejdelser og anklager…
Vi taler om, hvordan hun kunne blive på egen banehalvdel, og hun afprøver det i et rollespil. Her får hun sagt det på en god måde og får feedback fra mig. Nu har hun tårer i øjnene. Vi runder rådgivningen af, og hun er tydeligvis et andet sted med det hele.

Fakta om Åben Konfliktrådgivning
Grundlagt i november 2002.
Gratis, fortrolig og anonym rådgivning.
Alle rådgivere er uddannet fra Center for Konfliktløsning.
Der er fire åbne rådgivninger i København og en i Århus.
Flere er under oprettelse rundt om i landet.
Rådgiverne arbejder parvis og varetager rådgivningen på frivillig basis.

”Konfliktrådgivning - hvad er det for noget?”, spørger en mand i døren til rådgivningslokalet. Den ene rådgiver fortæller, at rådgivningen er en mulighed for at få talt om en konflikt og få sparring til at finde veje ud af den. Manden bliver stående. Hun tilbyder ham en kop kaffe, og han sætter sig. En uge senere modtager jeg et evalueringsskema, hvor han fortæller, at samtalen gav ham en ny forståelse af konflikten, et nyt blik på hans egne reaktioner og på de muligheder, han havde for at agere i forhold til den arbejdsgruppe, han var i konflikt med.

Hvordan gør vi?

Når folk kommer i rådgivningen, er de som oftest der, hvor de stadig er i kontakt med den anden part. Kontakten er dog præget af personlige beskyldninger og bebrejdelser, og følelserne er uden på tøjet. Problemet er vokset og vokset. Samtalen eller forhandlingen er ved at gå i stå.
Det er som regel den ene part, der møder op i rådgivningen. Samtalen søger at folde historien, dilemmaet, konflikten ud og finde ud af, hvad det handler om. Der er plads til følelserne og til at blive mere klar på de værdier, interesser og behov, der er involveret.
Rådgivning varer som udgangspunkt en time og er oftest med to rådgivere. Tilbuddet er tænkt som en opmærksom samtale og en handlingsorienteret sparring, der kan give brugeren et nyt syn på konflikten og på hvilke måder, hun/han kan forholde sig til den mere konstruktivt. Ofte handler det om, hvordan brugeren kan få genoptaget en god dialog med modparten.
I udgangspunktet er man jo allerede kommet langt, når man henvender sig for at få hjælp til at få rede på den situation, man er i. Samtalen bliver således en støtte til folk, der vil kontakten og dialogen, men har svært ved at se, hvordan de kan gøre det.

Virker det?

Lykkedes det så? Vi giver alle brugere et evalueringsskema med hjem, og de fleste svarer og sender det ind til os. De fleste siger, at de går fra samtalen med et mere klart billede af deres svære situation og ser nye valgmuligheder i konflikten med kæresten, naboen, kollegaen m.v. Ja, nogen går ligefrem opløftet derfra.
Folk giver overvejende udtryk for, at de føler sig trygge, at den afsatte tid er passende, at de føler sig forstået, og at de efter rådgivningen selv har fået større forståelse af deres konfliktsituation. 
Evalueringsskemaerne fortæller os, at rammen om rådgivningssamtalen er holdbar.

Hvem kommer og hvad er konflikterne?

Konflikter i familien, parforholdet og mellem venner er de forhold, der oftest får folk til at komme i rådgivningen. Herefter er det arbejdsplads- og nabokonflikter, der danner baggrund for henvendelserne. 80% af brugerne er kvinder - heraf er de fleste i alderen 40-50 år. De 20% mandlige brugere er også for størstedelens vedkommende mellem 40 og 50 år. I begyndelsen kom langt de fleste brugere fra lokalområdet, men nu kommer folk i stigende grad andre steder fra, helt fra Roskilde og Helsingør, men primært fra Storkøbenhavn.

Rådgivning og mægling

For det meste møder vi folk, før konflikten er eskaleret i en sådan grad, at mægling er aktuel. Rådgivningen er som regel en støtte til, at brugerne selv kan gå videre og gøre noget (anderledes) i deres konfliktsituation.
Vi fortæller brugerne om, hvad mægling er, hvis de selv spørger, eller hvis vi vurderer, at det kunne blive aktuelt for dem. I eksemplet fra sommerlandet, nævnte vi, at mægling kunne være en mulighed, hvis det ikke lykkedes at få gang i dialogen.

Enkelte er kommet i rådgivningen udelukkende for at finde ud af, hvad mægling er, og om det er en vej, der er farbar for dem. Vi har også oplevet, at par er kommet til rådgivningen sammen for at tale om konflikter i parforholdet. Her har vi været klare på, at det ikke er mægling, vi tilbyder. Rådgivningen har ikke de rammer, som en mægling forudsætter. Det er dog klart, at for nogle brugere vil mægling være et næste skridt efter en rådgivning. Det er oplagt, at rådgivningen har meget at give, hvis mægling ikke er mulig, f.eks hvis kun den ene part ønsker mægling.

Rådgiverne

Rådgiverne er seriøse folk med varme i hjertet, der har lagt deres frivillighed i at støtte almindelige mennesker, der er kørt fast. Rådgiverne har forskellige baggrunde – alt fra psykoterapeut, konsulent og direktør til informationsmedarbejder eller socialrådgiver. En fælles forudsætning for at blive rådgiver er dog, at man har taget den 15 dages Grunduddannelse i Konfliktløsning, som Center for Konfliktløsning tilbyder. De fleste har ligeledes taget vores Grunduddannelse i Konfliktmægling.
Kommende rådgivere skal til en samtale med to rådgivere og efterfølgende med som føl flere gange, før de selv får mulighed for at tage rådgivninger på egen hånd.
Rådgivergruppen har løbende supervision. I supervisionen bliver oplevelser fra rådgivningen fortalt. Emner bliver nænsomt og omhyggeligt foldet ud, tanker tænkt og indsigt delt. Rådgivningen er således konstant i udvikling i takt med, at erfaringerne høstes og bearbejdes. Jeg går altid beriget fra supervisionen - med en vished om, at rådgivningen gør en forskel, er velfunderet og i den grad i øjenhøjde.

Hvorfor en åben konfliktrådgivning?

Med Åben Konfliktrådgivning kommer Center for Konfliktløsnings metoder og tilgange til konstruktiv og fredelig konfliktløsning ned på jorden, hvor de hører hjemme. Vi er i kontakt med mennesker, vi nok ellers ikke ville møde, fordi de ikke er medlemmer af Centret, deltager på vores kurser eller overhovedet kender til os og vores syn på konflikter.
Så med Åben Konfliktrådgivning bidrager centeret til lokalsamfundet som en almennyttig organisation og virkeliggør dermed en vigtig del af vores idé- og værdigrundlag. Gennem rådgivningen får vi samtidig en værdifuld indsigt i de muligheder, der ligger i vores tilgang til konflikter. En viden, der er med til at udvikle vores måde at tænke og arbejde med konflikthåndtering.

At udbrede kendskabet

Der kommer flere og flere brugere til Åben Rådgivning. Så nogen har fået øje på os. Det har ellers været sin sag at formidle, hvad en konfliktrådgivning er. Det med at håndtere konflikter konstruktivt og se muligheder i dem, kræver nogle ord med på vejen, før det giver mening for de fleste. Vi har kun få midler, og de rækker ikke til, at vi for alvor kan nå ud og fortælle om tankerne bag rådgivningen, og hvor brugbar, brugerne faktisk siger, den er. Vi har etableret et godt samarbejde med folk, der er aktive i lokalmiljøet. I Sydvest har vi gennemført forskellige arrangementer i lokalområdet for at forankre Rådgivningen yderligere.
Nye ting tager tid. Al den stund sidder kyndige rådgivere klar, mens der går mennesker rundt, som med lidt støtte kan få perspektiv, håb og finde nye veje i hverdagens konflikter. De ved bare endnu ikke, at der findes en gratis rådgivning åben for alle.

Derfor vil jeg afslutte med opfordre dig til at gøre opmærksom på rådgivningen i de sammenhænge, du færdes.

Offentliggjort første gang på Center for Konfliktløsnings hjemmeside, 2004.