Asylbørn - underskriftsindsamling

asyl.jpg

Center for Konfliktløsning bakker op om folkebevægelsen ”Asylbørnene ud nu”. Målet er 500.000 underskrifter. Kampagnen er igangsat af Eva Smith, juraprofessor. Hvis du giver din underskrift, bakker du op om tre krav: 1. Asylbørnene skal ud af centrene, 2. Børnene skal leve et normalt liv med deres forældre, 3. Børnene og deres forældre skal have den behandling, de har brug for, så de kan komme sig over deres traumer.

Skriv under her: www.asylboerneneudnu.dk

Børnene tager alvorlig skade af de lange ophold i asylcentrene, og en stor del af børnene har fået psykiske problemer og udviklingsforstyrrelser. Uvisheden om fremtiden sammen med forældrenes frustrationer og traumer er ødelæggende for dem. Sårbare børn med voldsomme oplevelser bag sig, som burde have tryghed og omsorg.  

Folkebevægelsen ”Asylbørnene ud nu” er i gang med at samle underskrifter. De tre krav, du bakker op om med din underskrift, vil blive givet videre til en gruppe af anerkendte eksperter. På vegne af asylbørnene skal de diskutere med politikere og regering. Efter behov må praksis og regler ændres, så børnene kan komme ud af centrene og leve et normalt liv. Læs mere om asylbørnenes liv og bevægelsen for at få dem ud af centrene.
http://www.asylboerneneudnu.dk/forside0/