Liviafonden

Liviafonden søger prisvindere - personer eller initiativer - som går ind i samfundets konflikter og skaber mulighed for reel kommunikation mellem stridende parter. Kender du nogen, som modigt, kreativt og uden magtanvendelse håndterer konflikter i Danmark eller i udlandet, så send dit forslag til Liviafonden senest 20 april 2010. pris@liviafonden.dk
Liviafonden skriver:
Hvem skal hædres for godt konfliktarbejde?
Liviafonden vil 15.september 2010 være vært for en uddeling af tre priser til personer eller grupper, som viser nye veje ud af svære konflikter. Folk som har mødt voldsomme kriser med besindig og konstruktiv handling. Folk som giver håb og inspiration til andre.
Vi søger prisvindere - personer eller initiativer- som går ind i samfundets konflikter og skaber mulighed for reel kommunikation mellem stridende parter. Måske for at forhindre at en konflikt trapper op til vold. Eller for at stoppe en voldsspiral, så der bliver et vendepunkt, som fører fra konflikt til kontakt, forhandling og dialog. Eller et initiativ, der støtter parterne efter fjendtlighederne, så de kan få helet deres sår, eksistere sammen og nærme sig forsoning.
Læs hele teksten - den foreligger på både dansk, engelsk, arabisk og grønlandsk.
| Bilag | Størrelse |
|---|---|
| Hvem_skal_haedres_for_at_loese_konflikter_-_Livia_prisen_2010.pdf | 78.06 kB |
| Call_for_nominees_for_the_Livia_Award_2010.pdf | 45 kB |
| CallForNomineesInGreenlandic.pdf | 44.51 kB |
| Call_for_Nominees_in_Arabic_31_03_10.doc | 163.5 kB |































































