Tema aften i ny konfliktrådgivning

Åben Konfliktrådgivning er blevet udvidet med en rådgivning i Græsted.

Medlem af Center for Konfliktløsning, Franziska Birch, har været tovholder på opstarten af den nye konfliktrådgivning der har til huse i Græsted Frivilligcenter.

De seks rådgivere der er tilknyttet rådgivningen har alle som minimum centerets Grunduddannelse i Konflikthåndtering.

Som startskud på den nye rådgivning vil der blive afholdt en tema aften den 30. januar 2012 kl. 19-21.
Her vil der være en præsentation af den åbne rådgivning og det konfliktsyn og den tilgang til konflikter som rådgivningen arbejder ud fra.

Det er allerede nu muligt at booke en tid i rådgivningen der har åbent sidste mandag i hver måned fra 18-21 på telefonnummer 48394930.

Vi vil fra Center for Konfliktløsning ønske tillykke med åbningen af den nye rådgivning, og sige tak for den indsats som de frivillige rådgivere ligger i de åbne rådgivninger!