Juni 2011
Indhold
1. Dialogzonen
2. Konfliktløsning i grupper
3. Glad beretning og råd til fornyelse
4. Åben konfliktrådgivning
5. Genoprettende retfærdighed
6. CfK internt
1. Dialogzonen
Næste dialogzone bliver 14. september kl. 19-21.30 i La Oficina, Suomisvej 4, Frederiksberg. Temaet er konfliktløsning mellem børn og voksne, og det er Dorte Holmberg der er vært for dialogzonen. Allerede 21. september er der mulighed for at mødes igen; idet vi markerer FNs Internationale Fredsdag med et arrangement som led i Peace one Day-bevægelsen.
Du er velkommen til at tage en ven med, blot du tilmelder dig medlem@konfliktløsning.dk
2. Konfliktløsning i grupper
Du har måske lagt mærke til, at vi udbyder et nyt kursus, som er målrettet folk, der allerede har erfaring med konfliktløsning og mægling. De nye kompetencer, der vægtes, er at kunne kortlægge konflikter i grupper og designe gruppeprocesser. Kurset varer 10 dage, hvoraf de 4 første dage er internat. Prisen for medlemmer er 28.200 kr. Der er stadig pladser på det næste hold, som starter 12. september 2011. Mere information findes på hjemmesiden.
Kontakt aabnekurser@konfliktloesning.dk
3. Glad beretning og råd til fornyelse
Vi har sendt den skriftlige årsberetning til 200 medlemmer – men der er stadig flere på hylden, så giv os en melding, hvis du har behov for et eller flere eksemplarer. Regnskabet viste overskud, årsberetningen blev vedtaget, og bestyrelsen blev genvalgt på generalforsamlingen 10. april. Dagen startede med to spændende oplæg om anerkendelse, som var afsæt for at diskutere strategier for Center for Konfliktløsning. Vi indsamlede 25 postkort med forslag og budskaber om, hvad vi skal satse på fremover – tak for alle ideerne, de er allerede blevet diskuteret på bestyrelsesmødet 7. juni og indgår nu i den videre strategiproces. Bestyrelsen mødes igen 16. august.
Rekvirer årsberetning, regnskab og generalforsamlingsreferat ars@konfliktloesning.dk
4. Åben konfliktrådgivning
Hvis du har lyst til at være rådgiver i den åbne konfliktrådgivning i Århus, kan du henvende dig til Pia Kaalund pia@trivselszonen.dk. I København er der også ved at blive optaget nye, men pt. er ventelisten ikke tømt. Hvis du vil starte en ny rådgivning op fx på Fyn, Jylland (syd eller nord for Århus) så kontakt os. Vi ved, der i rådgiverkredsen sidder erfarne folk, der gerne vil hjælpe.
5. Genoprettende retfærdighed
Alle har nu mulighed for at se og høre oplæggene fra vores konference i Århus om genoprettende retfærdighed. Vibeke Vindeløv taler om de grundlæggende definitioner, Lin Adrian tegner et landskab over, hvordan genoprettende retfærdighed bliver brugt i Danmark i dag, Jakob Holtermann kaster et kritisk blik på fortalervirksomheden, Christian Gade kobler til sandheds- og forsoningsprocessen i Sydafrika, Asii Narup taler om behovet for en helingsproces i det grønlandske samfund, Charlotte Wegener fortæller om, hvordan det er at være koordinator i Konfliktråd i Nordsjællands Politi, Siri Kemény taler om de norske konfliktråd, Nina Raaschou kaster et kritisk blik på konfliktrådene, Heidi Alstrup og Rene Juhler fortæller om, hvordan de arbejder med restorative justice i Århus Kommune.
Klik dig ind her http://cesau.au.dk/konferencer/afholdtekonferencer/genoprettenderetfaerdighed
6. CfK internt
Netværk om genoprettende retfærdighed: Som en udløber af konferencen i maj på Århus Universitet har vi oprettet et netværk for praktikere og forskere. Hvis du er interesseret i at være med så send en mail til ars@konfliktloesning.dk
Netværk for ungemæglere: Alle der har været på CfKs ungemæglerkursus indgår i et netværk, der bl.a. samles en gang årligt for at udveksle erfaringer og få ny inspiration. Næste konference holdes 13. oktober 2011 – hvis du vil være med så send en mail til ars@konfliktloesning.dk
Konfliktrådgivning for unge i foreningslivet: Som noget nyt vi har uddannet 10 konfliktvejledere, som tager sig af at rådgive børn og unge i ungdomsforeninger. Der er en åben konfliktrådgivning i Århus og i København, og det er også muligt at få træning i konflikthåndtering via en workshop lokalt. Kontakt ehe@konfliktloesning.dk eller http://www.konfliktloesning.dk/side/12/k_i_f
Bestyrelsen har konstitueret sig og genvalgt Dorte Justesen som formand og Poul Erik Christoffersen som næstformand. Dorte er projektchef i TV-Glad Fonden og Poul Erik leder af Ungdomsbyen. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er Anna Marie Carstens, Allan Schurmann, Karin Nielsen, Lars Trock og Trine Sick.
Centerkontoret er blevet fornyet med AC medarbejder Erik Helvard. De øvrige ansatte er Anne Marie Wilhjelm, Maj Ravn og Mathias From. Jesper Bastholm Munk er genudpeget som faglig leder og udgør sammen med centerleder Aase Rieck Sørensen, centerledelsen.
Sommerferielukket: Centerkontoret holder åbent hele sommerperioden; men den åbne konfliktrådgivning i København og Gentofte holder lukket hele juli måned.
Årsberetning 2010 http://www.konfliktloesning.dk/files/Aarsberetning_2010.pdf
God sommer til alle
Aase Rieck Sørensen
Udsendt 20. juni 2011































































