Kirsten Frydensberg

Underviser og mægler
KirstenFrydensberg2007.jpg
Kort præsentation: 
Kirsten Frydensberg underviser i konflikthåndtering på arbejdspladsen og på centrets åbne kurser og uddannelser. Hun har uddannet konfliktvejledere på længerevarende forløb og arbejder med interkulturel konflikthåndtering.
Uddannelse: 
Voksenunderviser, konfliktmægler. Master i retorik, kommunikation og formidling. Desuden studier i praktisk filosofi og verdensfilosofi.
Erfaring: 
Kirsten arbejder som konfliktmægler på arbejdspladser og i familier. Hun underviser og leder processer på skoler, døgninstitutioner, i organisationer og på private og offentlige arbejdspladser, som ønsker at udvikle evnen til at håndtere konflikter internt i organisationen eller eksternt i forhold til borgere, kunder, beboere. Af nyere projekter kan nævnes voldsforebyggende kurser og udviklingsforløb for frontmedarbejdere i Københavns Kommune, for ledere og medarbejdere på forsorgshjem og på biblioteker. Hun har i de seneste år haft særlig fokus på interkulturel konflikthåndtering – teoretisk og praktisk – og har i den forbindelse løst opgaver for organisationer som Dansk Flygtningehjælp, KVINFO og LOKK. Hun er medforfatter til Center for Konfliktløsnings grundbog ”Konflikt og kontakt” (2006).

”Arbejdet med konflikter giver indsigt i, hvad det vil sige at være menneske. Og det interessante ved arbejdet er for mig at få mennesker, hvor forskellige de end måtte være, til at sameksistere, samarbejde, trives og udvikle sig.
Begge dele motiverer mig til at være med til at udvikle konflikthåndtering som disciplin.”