Hvilke aktiviteter skal der være på et medlemstræf i CfK regi? Vil du gå på ”bazar” i forskellige konfliktfaglige miljøer? Vil du holde et oplæg eller høre foredrag om et specifikt konfliktfagligt emne? Vil du netværke med andre? Vil du give inspiration til at åbne en konfliktrådgivning? Eller noget helt femte?
Tirsdag den 7. september mødes planlægningsgruppen for ”CfKs medlemstræf 2010” for første gang, og der er brug for alle. Ideen med medlemstræf er aldrig blevet brugt før i CfK, men medlemsundersøgelsen viste, at der var mange, der gerne ville være aktive i CfK, så derfor dette initiativ. Medlemstræffet er tænkt som en mulighed for gensidig udveksling og opdatering på konfliktløsningsområdet og som en mulighed for at networke på tværs.
Arbejdsgruppen får stillet ressourcer til rådighed, så der er mulighed for at leje lokaler og skabe en god ramme for et medlemstræf. Planen er at realisere et spændende, lærerigt, hyggeligt, oplysende og udviklende træf, der også skaber nye kontakter medlemmer imellem.
Tilmelding til mødet bedes mailet til mig, Erik Helvard, på ehe@konfliktloesning.dk [1]
Jeg vil naturligvis også gerne modtage gode ideer fra dig, hvis du ikke kan komme til første møde.
Links:
[1] mailto:ehe@konfliktloesning.dk