Mægling er en metode til fredelig konfliktløsning. Det overordnede mål med mægling i og uden for skolen er, at så mange børn og unge som muligt lærer at klare deres konflikter selv.
I Danmark er mægling for børn og unge blevet udbredt i de senere år, og forskellige ord for processen kan skabe en del forvirring. Her er en forklaring på de ord, Center for Konfliktløsning anvender i forbindelse med mægling og hvad vi lægger i ordene.
Af Bettina Schjerbeck, praktikant, Center for Konfliktløsning
I teorien arbejder centret med en tredeling af mæglingsbegrebet, når det handler om børn og unge. Der er udelukkende forskel på de sammenhænge, mæglingen bliver anvendt i – selve mæglingen er den samme i alle tre tilfælde.
De tre begreber er ungemægling, skolemægling og elevmægling.
Ungemægling henvender sig til mennesker, der i deres arbejde beskæftiger sig med børn og unge, f.eks. ansatte på social- og sundhedsområdet, klubber, daginstitutioner, skoler, politi og opsøgende medarbejdere.
Undervisning i ungemægling går ud på at give deltagerne viden, træning og kompetencer til at kunne gennemføre mæglinger mellem børn og unge mennesker.
Resultater fra forskellige projekter har vist, at unge, der har været igennem en mægling, ikke kommer ud for den samme konflikt igen. Grunden hertil er, at den unge får åbnet øjnene for andre handlemuligheder end den konfliktoptrappende.
Samtidig styrker det den unges følelse af at kunne forvalte sit eget liv.
Skolemægling betyder, at en skole implementerer konfliktløsning og mægling ud i alle led, så det bliver en hel tankemåde og kultur på skolen. Det vil sige, at ledelsen, lærerne, eleverne, og i nogle tilfælde endda forældrene, har indsigt i værktøjer og grundprincipper.
Elevmægling er et element i skolemægling, og det betyder, at elever mægler mellem elever. I praksis har en eller flere fra lærerstaben på en skole uddannet sig i mægling og i at undervise de unge i at mægle. De giver deres viden videre til en gruppe større elever, som nu er rustede til at mægle mellem eleverne, hvis der opstår konflikter. De unge står dog aldrig alene. Der vil altid være voksne at trække på som backup, hvis ungemæglerne kommer ud i en situation, hvor de føler sig usikre og har brug for hjælp og vejledning.
Der findes ikke én men mange forskellige måder at arbejde med konfliktløsning i skolen.
Nogle skoler vælger at oprette en mæglerinstitution, for eksempel et korps af elevmæglere, som det er tilfældet på mange skoler i Københavns Kommune.
Andre skoler lægger størst vægt på at arbejde med kommunikation og skabe en kultur for konfliktnedtrappende og anerkendende sprog (girafsprog).
Andre igen stiler mod især at træne særlige klassetrin i konflikehåndtering. Og endelig findes der skoler, som arbejder med at skabe en konflikthåndterende kultur, der inddrager alle aldersgrupper samt forældre og lærere.
Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har samlet en liste over alle de danske grundskoler, der på en eller anden måde bruger fredelig konflikthåndtering i dagligdagen. På DCUMs hjemmeside [1] finder du listen og en kort indtroduktion til, hvordan hver enkelt skole griber den fredelige konflikthåndtering an.
Links:
[1] http://www.dcum.dk