Uddannelse:
Voksenunderviser, konfliktmægler. Master i retorik, kommunikation og formidling. Desuden studier i praktisk filosofi og verdensfilosofi.
Erfaring:
Kirsten arbejder som konfliktmægler på arbejdspladser og i familier.
Hun underviser og leder processer på skoler, døgninstitutioner, i organisationer og på private og offentlige arbejdspladser, som ønsker at udvikle evnen til at håndtere konflikter internt i organisationen eller eksternt i forhold til borgere, kunder, beboere. Af nyere projekter kan nævnes voldsforebyggende kurser og udviklingsforløb for frontmedarbejdere i Københavns Kommune, for ledere og medarbejdere på forsorgshjem og på biblioteker.
Hun har i de seneste år haft særlig fokus på interkulturel konflikthåndtering – teoretisk og praktisk – og har i den forbindelse løst opgaver for organisationer som Dansk Flygtningehjælp, KVINFO og LOKK. Hun er medforfatter til Center for Konfliktløsnings grundbog ”Konflikt og kontakt” (2006).