Dette papir er en videreudvikling og en faglig kvalificering af det oprindelige idégrundlag fra 1994. Papiret er primært tænkt til internt brug, men kan også bruges eksternt.
Vedtaget af bestyrelsen for Center for Konfliktløsning, 20. marts 2003
Centret blev skabt i begyndelsen af 90’erne lige efter den kolde krigs afslutning, som vakte håb om, at samarbejde og dialog kunne afløse militær afskrækkelse og krigsførelse. På den tid opstod der i mange lande centre, hvis idé var at udvikle og udbrede konfliktarbejde som en konkret kompetence, der kan læres af alle, fra børnehave til universitet. Denne kompetence kunne så brede sig til det store samfund og bruges til at løse problemer i det personlige liv, på arbejdspladser, i organisationer, i politik og i internationalt samarbejde. Konfliktløsning blev tænkt som et levende alternativ til voldelig magtanvendelse, og centret opstod som en del af denne globale bevægelse til fremme af en fredskultur.
Det er ifølge vedtægterne Center for Konfliktløsnings formål:
Konflikter er uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. De er et vilkår i livet, uundgåelige og dynamiske. Konflikter og forandringer hører sammen, og konflikter har således et positivt potentiale. De kan føre til social udvikling og til mere ærlighed og forståelse mellem mennesker, men de kan også føre til fjendskab, stagnation og forkrøblede relationer afhængig af, hvordan de håndteres og gennemleves.
Center for Konfliktløsning eksisterer for at fremme fredelig konfliktløsning. Dette indebærer udbredelse af redskaber, der kan bringe folk på talefod i svære situationer, og formidling af teknikker til konstruktiv kommunikation.
Centret beskæftiger sig med konflikter på mange niveauer og eksisterer i en historisk og samfundsmæssig virkelighed, som påvirker os, og som vi ønsker at påvirke. Konfliktløsning er en bevidst, aktiv og fredelig indsats for, at alle mennesker kan få opfyldt deres basale behov. Centrets arbejde har således også en fredspolitisk karakter, om end det er uafhængigt af partipolitik.
Konfliktløsning er en af mange handlemåder, som hører til i et bestemt tankesæt om ikkevold. Det er inspireret af Mahatma Gandhi og omfatter følgende grundtanker, som vi deler:
Konfliktløsning er ikkevoldelig. Vold kan erstattes med konstruktive handlinger. Ifølge Johan Galtung kan volden udfolde sig på tre niveauer:
• Direkte vold: med den hensigt at skade andre: krig, forfølgelse, fysisk vold, mobning, verbal vold.
• Strukturel vold: uden hensigt, men mekanismer vi er en del af: sult og nød forårsaget af skæv handelsbalance og forbrugerisme, marginalisering af befolkningsgrupper i vores eget samfund, ledelsesformer mv.
• Kulturel vold: De kulturelle normer som legitimerer, at vi deltager i direkte og strukturel vold: ”de gode kan straffe de onde”, ”vi er et udvalgt/forfulgt folk, derfor har vi ret til at…”, ”en rigtig dreng græder ikke”.
Når vi arbejder med alvorlige konflikter, må vi forholde os til alle tre former for vold. Ikke blot det personlige men også det, der vedrører organisationsstrukturer og samfundsforhold.
Dialogen er en særlig samtale, der har til hensigt at undersøge og udforske snarere end at forsvare et synspunkt. Gennem dialogen kan en fælles forståelse fremmes. Vi får mulighed for at sætte os i hinandens sted, og herigennem kan vi finde frem til helhedens interesse. Dette gælder på det personlige så vel som det samfundsmæssige plan, idet demokrati er meget mere end en beslutningsproces.
Ifølge Hal Koch er ”demokratiets væsen ikke bestemt ved afstemningen, men ved samtalen, forhandlingen, ved den gensidige respekt og forståelse og den deraf fremvoksende sans for helhedens interesser”. Dialogens nødvendighed og værdi udtrykkes også i K.E. Løgstrups udsagn, at ”vi er hinandens verden og skæbne”.
Alle mennesker har basale behov, selvom de udtrykkes og opleves forskelligt fra sted til sted og over tid. Vi peger på følgende kategorier: overlevelse, identitet, frihed, anerkendelse, sikkerhed og tillid, men vi bekender os ikke til nogen bestemt teoretisk skole eller metode. I centret arbejdes der med såvel pædagogiske som sociologiske og psykologiske tilgange til konflikthåndtering.
Vi arbejder med at afdække de involverede parters basale behov, da disse er vores udgangspunkt for at søge holdbare løsninger på konflikter. Når vi arbejder med en konflikt, søger vi at hjælpe alle parter ved at være upartiske, klare og forstående mæglere. I den proces er omdrejningspunktet, at parterne ser deres egne og modpartens behov, og vi medvirker ikke til konfliktløsning, der fører til krænkelse af nogen parts basale behov.
Parterne i en konflikt er ikke altid lige stærke, den ene kan have magt over eller mere magt end den anden. Det kalder vi en asymmetrisk konflikt, hvad enten den findes mellem personer eller større grupper. Når vi arbejder med asymmetriske konflikter, søger vi at styrke den part, der får krænket sine basale behov, så denne kan finde nye veje. Den stærke part får anerkendelse af sine behov, men ikke nødvendigvis accept af sine interesser. Hermed kan vi medvirke til at bane vejen for en ligeværdig dialog.
Vi finder det værdifuldt:
• at betragte den enkelte opgave som værende unik
• at være kvalificerede til de opgaver og projekter, vi påtager os
• at respektere den enkelte deltagers integritet og grænser
• at uddanne os kontinuerligt, at udvikle vores didaktik og at deltage i kollegial supervision
• at forholde os til samfundskonflikter på opsøgende vis
• at indgå i internationale projekter, hvor dette indebærer et ligeværdigt samarbejde med en lokal partner, og hvor vi har det nødvendige kendskab til lokalområdet og dets kulturer.
Center for Konfliktløsning balancerer på to ben. Vi er både en forening eller medlemsbaseret NGO og en forretning eller indtægtsgivende nonprofit virksomhed. Begge har samme formål: At fremme fredelig konfliktløsning.
Som forening skal centret være vendt mod samfundet i bred forstand - fra medlemmer til medier, lokalsamfund og storpolitik. Som fredspolitisk aktør vil vi bruge vores viden om fredelig konflikthåndtering til at engagere os i aktuelle samfundsmæssige spørgsmål. Og når voldens vinde blæser, vil vi komme med fagligt funderede alternativer og opmuntring ud fra devisen: Tiden er altid moden, og det er os, der skal handle.
Som forretning tjener centret penge på kurser og rekvirerede opgaver. Gennem denne virksomhed spreder vi også kendskabet til fredelig konfliktløsning.
Forenings- og forretningsdelen skal føde hinanden. Som forening får centret fredspolitisk betydning for samfundet og mennesker omkring os. Som forretning formidler vi også fredelig konfliktløsning og opnår samtidig en økonomisk handlefrihed, der gør, at centret kan agere som fredspolitisk aktør.
Forholdet mellem centret som forening og forretning skal være en afklaret og gensidig afhængighed – ikke et dilemma. Den ene del må ikke tænkes uden hensyn til den anden. Vægten skal ligge på det fælles formål.