Baggrund og grundlæggende værdier

Center for Konfliktløsning blev stiftet af Else Hammerich i 1994 som en forening, der arbejder for at fremme fredelig konfliktløsning. Begyndelsen af 90’erne var for mange mennesker præget af optimisme og håb. Muren var faldet og den kolde krig ophørt. Nu kunne samarbejde og dialog afløse militær afskrækkelse og krigsførelse. Det var en tid, hvor mange centre som vores opstod rundt omkring i verden. Alle vegne var formålet mere eller mindre det samme: Man ville udbrede kendskabet til fredelig konfliktløsning som alternativ til voldelig magtanvendelse.

Konfliktløsning, demokrati og fred
I Center for Konfliktløsning var – og er – ideen at udvikle og udbrede konfliktarbejde som en konkret kompetence, der kan læres af alle, børn som voksne. En kompetence, der er en naturlig del af en demokratisk kultur.

Center for Konfliktløsning eksisterer i en historisk og samfundsmæssig virkelighed, som påvirker os, og som vi ønsker at påvirke. Konfliktløsning er en bevidst, aktiv og fredelig indsats for, at alle mennesker kan få opfyldt deres basale behov. Vores arbejde har altså en fredspolitisk karakter – om end det er uafhængigt af partipolitik.

Ikkevold
Konfliktløsning hører til i et bestemt tankesæt om ikkevold inspireret af Mahatma Gandhi. Det omfatter nogle grundtanker, som vi deler:

• Alle mennesker har en ukrænkelig værdi og et potentiale for det gode. Derfor er aksen i konfliktløsning at se mennesket i sin modstander og at skille person fra sag.
   
• Mål og middel er ét. ”Der er ingen vej til freden, freden er vejen”, sagde Gandhi. Konfliktløsning handler lige så meget om proces som om resultat.
   
• Ikkevold kræver mod og er hverken passivitet eller fejhed. Konfliktløsning er at turde erkende konflikten og at handle på den.
   
• Ikkevolds formål er at søge sandheden med åbent sind, selvom ingen har patent på den. Dialog er et vigtigt redskab i konfliktløsning.

Vi finder det værdifuldt

• at være kvalificerede til de opgaver, vi påtager os
• at respektere den enkelte deltagers integritet og grænser
• at uddanne os kontinuerligt, at udvikle vores didaktik og at deltage i kollegial supervision
• at forholde os til samfundskonflikter på opsøgende vis
• at indgå i internationale projekter, hvor dette indebærer et ligeværdigt samarbejde med en lokal partner, og hvor vi har det fornødne kendskab til lokalområdet og dets kulturer.