Grunduddannelse i Konfliktløsning (GRUK)

Konflikter indeholder potentialer, som kan give nye og sundere relationer. Konstruktiv konfliktløsning kan frembringe nye ressourcer og andre måder at samarbejde på. På Grunduddannelse i Konfliktløsning kan du tilegne dig:

  • redskaber til og træning i at håndtere arbejdsmæssige konflikter
  • teoretisk forståelse, selvindsigt og konkrete færdigheder
  • psykologiske, samfundsmæssige og filosofiske indfaldsvinkler til konstruktiv konfliktløsning.

Målgruppe
Grunduddannelse i Konfliktløsning henvender sig til alle, som har brug for at kunne håndtere konflikter i faglig sammenhæng, f.eks. mennesker med sociale, pædagogiske, humanitære eller internationale opgaver, eller mennesker, der arbejder med personale- og samarbejdsopgaver.
Uddannelsen er desuden et tilbud til organisationer og arbejdspladser, der ønsker at få uddannet deres egen konfliktvejledere.

Indhold
Under uddannelsen gennemgår du konfliktløserens opgaver og redskaber:

  • at kortlægge konfliktmønstre
  • at håndtere konflikter man selv er part i
  • at støtte en, der er part i en konflikt
  • at være den uvildige 3. part i en konflikt mellem andre
  • at lede en samarbejdsproces
  • at forbedre møder og tilrettelægge mødekultur
  • at arbejde for et sundt, konflikthåndterende miljø

I løbet af uddannelsen træner du dine kompetencer og tilegner dig nye i forhold til at forstå og løse konflikter. Samtidig bliver du introduceret til – og får praktisk træning i – en række grundlæggende temaer i konfliktløsning:
 

  • Konflikttyper og dynamik - menneskesyn og konfliktløsning
  • Zoner og genrer i konfliktløsning
  • Konfliktmønstre hos den enkelte og i arbejdsgrupper
  • Optrappende og afspændende kommunikation
  • Ikkevoldelig kommunikation
  • Basal konfliktløsning, teori og træning
  • Konflikter på mikro- og makroplan
  • Forhandlingskultur og - teknik
  • Dialog i teori og praksis
  • Konflikthåndtering i grupper
  • Teambuilding som metode i det daglige arbejde
  • At give og modtage feedback og kritik
  • Stresshåndtering og ro
  • Arbejde med handleskitser

Arbejdsform
Uddannelsen bygger på deltagernes aktive medvirken. Det indebærer, at du som deltager sætter din egen praksis i spil i forhold til teorierne. Undervisningen veksler mellem korte oplæg, foredrag, refleksion, dialog, gensidig supervision samt øvelser og træning. I løbet af uddannelsen får du mulighed for at udarbejde en konkret handleplan, der er rettet mod dit liv og arbejdsfelt.

Materialer

Grundbog i undervisningen er ”Konflikt og Kontakt” af Else Hammerich og Kirsten Frydensberg. Bogen udsendes inden uddannelsen til alle deltagere.

Varighed og størrelse
Uddannelsen omfatter tre forløb på hver fem dage i internat (med overnatning). Der er op til 20 deltagere på holdet.

Undervisere
Uddannelsen har to gennemgående undervisere, som er ansvarlige for forløbet, følger processen nøje og står for oplæg, gruppearbejde og øvelser. Undervejs vil der desuden blive inddraget gæstelærere med særlig viden om f.eks. krop og konflikter, internationale konflikter og konfliktløsning i andre kulturer.

Deltagerbevis
Når du har gennemført Grunduddannelse i Konfliktløsning, får du udstedt et deltagerbevis fra Center for Konfliktløsning.

Tid og sted
Forår 2010
1. - 5. februar, Maribo (internat)
8. - 12. marts, Maribo (internat)
19. - 23. april, Maribo (internat)
Undervisere
Kirsten Frydensberg og Marianne Munis


Efterår 2010
30. august - 3. september, Maribo (internat)
11. - 15. oktober, Maribo (internat)
22. - 26. november, Maribo (internat)
Undervisere
John Andersen og Else Hammerich

Forår 2011
28. februar - 4. marts, Maribo (internat)
4. - 8. april, Maribo (internat)
2. - 6. maj, Maribo (internat)
Undervisere
Henrik Rosager og Vibeke Thorsen

Efterår 2011
12. - 16. september, Maribo (internat)
24. - 28. oktober, Maribo (internat)
28. november - 2. december, Maribo (internat)
Undervisere
Jesper Bastholm Munk og Else Hammerich

Pris
Kr. 35.400,00 (medlemmer: kr. 34.900,00)
Prisen omfatter 3 x 5 dages internat med overnatning og forplejning samt undervisningsmaterialer.

Mere information og tilmelding aabnekurser@konfliktloesning.dk eller telefon 35 20 05 50 eller http://www.konfliktloesning.dk/webform/tilmelding