Grunduddannelse i Konfliktmægling (GRUM)

På Grunduddannelsen i Konfliktmægling bliver du kvalificeret til at lede en mægling. Du arbejder med at afdække lagene i parternes konflikt, og du træner, hvordan du hjælper dem med at holde fokus på muligheder frem for modsætninger.
Desuden får du omfattende træning i at støtte parterne i at forhandle sig frem til realistiske og holdbare aftaler.

Målgruppe
Du skal have kvalifikationer indenfor konfliktløsning for at få noget ud af denne uddannelse. Grunduddannelse i konfliktmægling ligger indholdsmæssigt i forlængelse af Grunduddannelse i konfliktløsning, og de fleste deltagere har gennemført denne. Hvis du har en anden baggrund eller andre kvalifikationer, kan disse i visse tilfælde godkendes på baggrund af et interview med dig.

Indhold
På uddannelsen får du en indføring i konfliktmæglingens idégrundlag, redskaber og faser. Gennem hele forløbet bliver der lagt vægt på at udvikle dine konkrete færdigheder og gøre dig bevidst om dit etiske ansvar som mægler.

Du får intensiv træning i:

  • at forberede en mægling og skabe en tryg atmosfære
  • at støtte parterne gennem mæglingen
  • at afdække de interesser og behov hos parterne der ligger bag deres konflikt
  • at opstille fælles problemformuleringer
  • at lede forhandlingen om løsninger og aftaler
  • at rumme konflikten og parternes følelser med empati og overblik

Uddannelsen er opdelt i tre moduler:


1. Grundlæggende om mægling
    Hvorfor konfliktmægling?
    Lytte til standpunkter – finde interesser og behov
    Træning i ledelse af dialog mellem parterne
    Hvad er til dialog? – og hvad er til forhandling?
    Fokus på fælles problemformulering og dagsorden
    Mægleren som leder af forhandlinger


2. Refleksion og fordybelse
    Mæglingens forskellige aspekter
    Træning i mæglingens elementer
    Mæglingens etik


3. Mæglerens rolle
    Distance og nærvær
    Egne erfaringer og personlige ressourcer


Arbejdsform
Grunduddannelsen er praktisk orienteret og tager udgangspunkt i deltagernes ønsker, erfaringer og faglige baggrunde. Gennem korte oplæg, øvelser og rollespil trænes deltagerne i at påtage sig ansvaret som mægler.


Varighed og størrelse
Uddannelsen omfatter 3 forløb på hver 4 dage i internat (med overnatning). Hvert hold har tre gennemgående undervisere på uddannelsen, og der er op til 15 deltagere på holdet.


Deltagerbevis
Når du har gennemført Grunduddannelse i Konfliktmægling, får du udstedt et deltagerbevis fra Center for Konfliktløsning.


Tid og sted

Forår 2010
8. - 11. februar, Maribo (internat)
15. - 18. marts, Maribo (internat)
4. - 7. maj, Maribo (internat)
Undervisere
Susan Kristiansen, Birgitte Winkel og Henrik Rosager

Efterår 2010
27. - 30. september, Maribo (internat)
25. - 28. oktober, Maribo (internat)
29. november - 2. december, Maribo (internat)
Undervisere
Bo Ørsnes, John Andersen og Birgitte Winkel

Forår 2011
7. - 10. marts, Maribo (internat)
11. - 14. april, Maribo (internat)
23. - 26. maj, Maribo (internat)
Undervisere
Bo Ørsnes, John Andersen og Lene Holmsgaard

Efterår 2011
29. august - 1. september, Maribo (internat)
3. - 6. oktober, Maribo (internat)
31. oktober - 3. november, Maribo (internat)
Undervisere
Lene Holmsgaard, Henrik Rosager og Vibeke Thorsen

Pris
Kr. 39.400,00 (medlemmer: kr. 38.900,00)
Prisen omfatter 3 x 4 dages internat med overnatning og forplejning.

Mere information og tilmelding aabnekurser@konfliktloesning.dk eller telefon 35 20 05 50 eller http://www.konfliktloesning.dk/webform/tilmelding