Ungemægleruddannelse
Uddannelsen retter sig til mennesker, der arbejder med unge og som vil lære at anvende mægling som et middel til at løse konflikter med og mellem unge.
Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til mennesker, der arbejder med børn og unge, for eksempel ansatte i socialforvaltninger, i klubber, daginstitutioner, skoler, politi og opsøgende medarbejdere. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage.
Indhold
Den røde tråd i uddannelsen er løbende indsigt i:
- mæglingens metoder
- mæglingens etik
- mæglingens dilemmaer
- mæglerens særlige rolle og opgave i konflikter, hvor parterne er under 18 år
Uddannelsen er opdelt i tre moduler:
1. Introduktion til konflikt og mægling
Vi arbejder med konfliktforståelse: Konflikters dynamik og udtryk samt dine egne reaktionsmønstre i konflikter. Definition, principper og faser i mægling. Rollespil ud fra konkrete cases.
2. Fordybelse i mægling
Vi forfiner redskaberne og arbejder med forskellige spørgsmålstyper og med forarbejdet til en mægling.
3. Rollen som mægler
Her sætter vi fokus på de dilemmaer, du kan komme ud for, når du skal mægle mellem unge mennesker, og vi arbejder med mæglingens etik. Samtidig fordyber vi os yderligere i de forskellige dele af mæglingsprocessen. På dette modul medvirker en erfaren ungemægler og tovholder som gæstelærer, og vi drøfter deltagernes fremtidige virke som ungemæglere.
Arbejdsform
Uddannelsen er bygget op om praktisk og grundig træning i at mægle i tæt sammenhæng med deltagernes daglige praksis. Vi opfordrer derfor deltagerne til i mindre grupper at organisere træningsdage imellem de tre moduler. I forbindelse med øvelserne giver underviserne løbende deltagerne direkte coaching og feedback i mindre grupper.
Varighed og størrelse
Uddannelsen er bygget op som i alt syv dages intensivt internat fordelt over tre perioder. Der er to gennemgående undervisere på hver uddannelse, og desuden deltager en erfaren ungemægler som gæstelærer. Der er op til 14 deltagere på hvert hold.
Deltagerbevis
Når du har gennemført uddannelsen til Ungemægler, får du udstedt et deltagerbevis fra Center for Konfliktløsning.
Tid og sted
Forår 2010, hold A
25. - 27. januar, Hillerød (internat)
1. - 2. marts, Hillerød (internat)
14. - 15. april, Hillerød (internat)
Undervisere
Lene Holmsgaard og Henrik Rosager
Forår 2010, hold B
24. - 26, marts, Maribo (internat)
26. - 27. april, Maribo (internat)
31. maj - 1. juni, Maribo (internat)
Underviser
Bo Ørsnes
Efterår 2010
14. - 16. september, Maribo (internat)
8. - 9. november, Maribo (internat)
13. - 14. december, Maribo (internat)
Undervisere
Henrik Rosager og Bo Ørsnes
Forår 2011
7. - 9. februar, Maribo (internat)
14. - 16. marts, Maribo (internat)
28. - 29. april, Maribo (internat)
Undervisere
Lene Holmsgaard og Jan Andersen
Efterår 2011
5. - 7. september, Hillerød (internat)
10. - 11. oktober, Hillerød (internat)
14. - 15. november, Hillerød (internat)
Undervisere
Henrik Rosager og Bo Ørsnes
Pris
Kr. 17.400,00 (medlemmer: kr. 17.100,00)
Prisen omfatter i alt 7 dages internat med overnatning og forplejning samt undervisningsmaterialer.
Mere information og tilmelding aabnekurser@konfliktloesning.dk eller telefon 35 20 05 50 eller http://www.konfliktloesning.dk/webform/tilmelding
- Forside
- Om os
- Skræddersyede løsninger
- Mægling
- Kurser
- Praktisk Konflikthåndtering
- Praktisk Konflikthåndtering og Mægling
- Mægling i Praksis
- Konflikt og Kommunikation
- Interkulturel konflikthåndtering
- Mindfulness
- Grunduddannelse i Konfliktløsning
- Grunduddannelse i Konfliktløsning for Ledere
- Grunduddannelse i Konfliktmægling
- Konfliktløsning i Grupper
- Ungemægleruddannelse
- Overbygning for Ungemæglere
- Praktiske oplysninger
- Tilmelding
- Rådgivning
- Medlem
- Videnscenter
- English
- Fora































































