Det gode ved konflikter

Det gode ved konflikter er den livskraft, der ligger i dem. Konflikter er tegn på, at noget er vigtigt for de parter, som er involveret i dem.

Af Lotte Christy, underviser og tidligere leder, Center for Konfliktløsning
 
De fleste af os har vænnet os til at betragte selve begrebet konflikt som noget negativt, og vi behøver også bare at hæve blikket og kigge lidt rundt om os selv og ud i verden for at få øje på de voldsomme destruktive kræfter, der kan slippes løs i konflikter af forskellig art. 
Men grundlæggende har vi mennesker konflikter, fordi vi har et fællesskab og er forbundet med hinanden i stort og småt. Og den energi, vi lægger i at ville noget sammen, lægger grunden til konfliktens dynamik. For ofte gør vi jo noget forskelligt, vi har hvert sit mål med en arbejdsproces, vi har måske helt glemt at fortælle hinanden om målet eller er blot uenige om de midler og veje, der fører frem. Det er min erfaring, at man i organisationer og blandt mennesker med stort engagement og høje idealer ofte finder mange interne konflikter, udviklet netop fordi så vigtige værdier er på spil for den enkelte.

Center for konfliktløsning

Centrets virksomhed bygger på dette grundlæggende syn på konflikter: De er et livsvilkår; vi undgår ikke konflikter, hvor mennesker lever sammen, men vi har mulighed for at vælge, om konflikten skal eksplodere i vold, forkrøble os selv og vore samfund, eller om vi vil bruge kraften positivt til udvikling, forandring og vækst. Derfor bliver det så afgørende, hvordan vi håndterer og gennemlever konflikterne. Center for Konfliktløsning er skabt for at give et bidrag til en mere konstruktiv konfliktbearbejdelse i samfundet og hos de mennesker, der ønsker det. Og selv om der ikke er en umiddelbar kobling fra voldsomme internationale konflikter til f.eks.uoverensstemmelser i et parforhold, så er en del af de mekanismer, som optrapper konflikterne, de samme. 
Når de to mennesker forlader ‘sagen’, giver sig til at betvivle hinandens motiver og anklage den anden som person, er det første skridt taget i optrapningens spiral. Vi bliver sårede og senere hentes ‘gamle synder’ frem af pulterkammeret. Vi forvrænger de budskaber, der kommer fra modparten, vi allierer os med forbundsfæller og taler om i stedet for med hinanden. Kommunikationen bliver indirekte, og vi er holdt op med at lytte. Den anden bliver en sort forhindring, en fjende i stedet for et menneske som os selv. Vi tænker i sort - hvidt, husker kun den sidste onde handling fra modparten, og konflikten sluger mere og mere energi. Der er ikke længere plads til begge parter, den direkte kontakt er afbrudt, andre mennesker er enten med eller mod - konflikten ender i polarisering, fysisk adskillelse, evt. i vold. 
 
Selv om ikke to konflikter er ens, kendes dette mønster for optrapning af de fleste. Også i håndteringen af de store konflikter sidder der mennesker med følelser, personlige behov og større eller mindre kompetence i at bearbejde og løse konflikter. Derfor er det også centrets vision, at vi ved uddannelse og træning af os selv og andre kan bidrage til en mere fredelig samfundsudvikling.

Hvordan møder vi konflikter?

Når en konflikt forbindes med noget truende, har vi med det samme et reaktionsmønster parat: Skal jeg løbe min vej eller slå faren ud? Gennem opvæksten har de fleste af os fået raffineret mønstret, så vi har mere nuancerede verbale eller kropslige måder at reagere på, men billedet af at forsøge at undgå en konflikt eller ty til en aggressiv konfrontation kender vel alle. Vi manifesterer os i det kendte mønster med en vinder og en taber. Og selv om der kan være en kortvarig fornøjelse ved at vinde en diskussion, så er det f.eks. ikke særlig anvendeligt at vinde et parforhold!
Lysten til ændre på dette mønster og konfrontere konflikten på en mere undersøgende måde er et vigtigt element i konfliktløsning: Hvad ligger der bag dit standpunkt? Lad os stoppe op og se på den oprindelige uenighed igen, hvad lægger du mest vægt på? For mig er det vigtigste … o.s.v. Nysgerrigheden efter at kende landet bag den andens forsvar og modet til at løfte sløret for egne behov kan udvide det fælles grundlag for at finde bedre og måske uventede løsninger på konflikten. Så konfliktløsning handler ikke om at vende den anden kind til eller tale pænt til hinanden, men først og fremmest om en indstilling, der anerkender og respekterer, ja endog sætter pris på, at vi er forskellige, og at vi kan få noget godt ud af at investere i hinanden. 

(H)åndværket

Og med den indstilling er der redskaber, der kan læres. Enkle i teorien og krævende at praktisere. Derfor arbejder vi på centrets kurser med en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser i par og grupper, samt egen refleksion. Det er vigtigt at respektere den enkelte deltagers proces. Hverken i konfliktløsning eller mægling kan andre komme udefra og afgøre, hvad der er bedst eller rigtigst for den enkelte eller for parter i konflikt. De metoder, der præsenteres på et kursus, skal igennem et filter hos hver enkelt og praktiseres for at integreres som håndterbare redskaber. 
Sproget er i vor del af verden et vigtigt redskab for kommunikationen. Vi har masser af ikke-sproglige, kropslige måder at kommunikere på - vise vores foragt, ignorere andre ved at vende ryggen til, sende blikke, smile, nikke o.s.v. Alt sammen væsentlige elementer, som i høj grad kan medvirke til at optrappe eller afspænde en konflikt. Det sproglige element er imidlertid i høj kursus i vores samfund og væsentligt for, om en samtale bliver til en ægte dialog. Hvor ofte anvender vi ikke sproget på en måde, så vi vurderer og dømmer den anden som person og dermed vækker hans/hendes forsvar: “Du er irriterende”, “du gider aldrig være med til noget sjovt” o.lign. Her bliver det udforskende, nysgerrige over for den anden erstattet af spring over forhindringer. Og selv springer jeg over det laveste gærde ved at undlade at fortælle, hvad jeg synes kunne være sjovt eller finder irriterende. Den amerikanske psykolog Marshall Rosenberg har udviklet en metode, han kalder ‘ikke-voldelig kommunikation’.Den har han praktiseret i forskellige konfliktområder i verden, og vi har ladet os inspirere af såvel hans som andres tanker om kommunikation. 

Mægling

Når centret påtager sig opgaver i mægling, er det en forudsætning, at begge (alle) parter har accepteret, at lade en 3.person medvirke.  Mæglingen er en kanal, hvorigennem de to parter bringes til at mødes. Når parterne har indvilget i at deltage, har de taget et vigtigt første skridt på konfliktløsningens vej: Nemlig at anerkende, at de har en fælles sag, og at de er uenige om den. Denne erkendelse ligger hos dem selv, ligesom de mulige løsninger også ligger hos dem selv. Mæglerens rolle er at bringe disse muligheder frem i lyset og hjælpe parterne med at udfolde dem og sammen vælge den bedste. Kun de løsninger, der fremkommer på denne måde, er holdbare i længden.

Konflikt og forandring

Et væsentligt aspekt, der netop i disse år har sat konfliktløsning på dagsordenen mange andre steder end i Danmark, er de voldsomme og hastige forandringer, der ryster samfundene både globalt og lokalt. Jeg behøver bare nævne den globale økonomi, hvor svingninger i  Asien skaber ikke blot store avisoverskrifter og bekymrede miner hos børsfolk og finansministre i resten af verden, men også konkrete og modsætningsfyldte resultater for almindelige mennesker. Penanfolket i Borneos jungle har f.eks. stor glæde af den økonomiske krise: når kapitalen flygter fra tømmerselskaberne, sænker freden sig over junglen og dermed over deres livsgrundlag. Samtidig vokser de sociale og etniske spændinger hos de befolkningsgrupper i byerne, som mister indtægtsgrundlag. 
Og mens luftlagene kan nyde de 30 % mindre CO2 udslip, der siden 1990 er strømmet ud af russisk industri og transport, mangler minearbejderne brød på bordet. Jeg tror at, de lokale fællesskaber, som mange mennesker søger at skabe også i Danmark, er udtryk for en modbølge fra neden, et ønske om at kunne overskue og påvirke de beslutninger og begivenheder, der øver indflydelse på ens livssituation.
Også på det mere symbolske plan er vi udsat for forandringer: Skolen f.eks. ændrer sig i en takt, så forældrene har svært ved at genkende de værdier, der bygges på og bliver usikre på, om deres børn får den bedst mulige undervisning til at klare de forøgede krav. Denne usikkerhed vækker nemt lærernes forsvar med konflikter til følge. På mange områder har vi mistet de faste holdepunkter og dermed også de kendte rammer for løsning af konflikter. Dermed bliver det personlige behov for at kunne håndtere konflikter i en hastigt foranderlig verden så påtrængende.

Vækstlaget

Evnen og viljen til at skifte standpunkt ved at lade sig overbevise af saglige argumenter er en vigtig konfliktløsningskompetence, som endnu ikke er særlig værdsat i samfundet, hvor f.eks. politikere og organisationsfolk udsættes for hån og foragt, hvis de ændrer mening. Ofte også fra eget bagland - hvor etiketten ‘forræder’ nemt hentes frem.
En væsentlig skelnen er nemlig at kunne fastholde opfattelsen af sine modstandere som (med)mennesker fremfor at fordømme dem som personer - og holde konflikten på det saglige plan. Evnen til at kunne se bagom de standpunkter, en person repræsenterer, se ham/hende som et menneske med andre holdninger, men med følelser og behov som en selv og at adskille det fra den sag, striden står om, har vi nok alle mulighed for at opøve. I såvel det lille som det store fællesskab er dette en livslang udfordring.
 
I centret bruger vi arbejdsformer, som træner evnen til at lytte og at undlade at afbryde den talende. I det rum, der herved skabes, vokser pladsen til refleksion over egen andel i konflikten. Samtidig skærpes opmærksomheden om det punkt, hvor vækstlaget er, d.v.s. hvor de dybereliggende behov afdækkes og hvorfra kilderne til de konstruktive løsninger springer. Det er en forunderlig oplevelse, når den fælles verden udvides, og det viser sig, at parterne har mange flere og måske fælles interesser og behov, end de var klar over. Og når vi så ofte vælger at afbryde, kan en grund være, at vi ikke kan udholde at høre den andens opfattelse af virkeligheden og dermed skulle acceptere at vores egen sandhed ikke er den eneste gyldige. 
Der ligger ingen moraliseren i dette. Formålet er, at den enkelte får nye og udvidede valgmuligheder i mødet med andre.
 
 
Offentliggjort første gang i LøsNet, december 1998