Konflikter skal løses af det hele menneske

Udviklingen har ændret danskernes konfliktmønstre. I 1950’erne kæmpede de danske familier med dårlig økonomi og overfyldte boliger, i dag er mange konflikter produkter af vores materielle overskud. Her fortæller konfliktløser og mægler Birgitte Winkel om 40 års arbejde med danskernes konflikter, hvordan de kan forstås og løses. 

Af Kathrine Toftkær Larney, journalist, Center for Konfliktløsning

 ”Vi har vores stærkeste følelser i familien, både de negative og de positive. Det er jo i familierne, at de fleste mord bliver begået! Familier elsker hinanden, men de hader også hinanden. Konflikter i familier – i parforhold, mellem forældre og børn, mellem søskende – bunder ofte i en kamp for selvværd og en plads i hierarkiet”, fortæller Birgitte:
”Det er den samme dynamik man kan se i andre konflikter – for eksempel på arbejdspladser - men følelserne er langt mere voldsomme i familierne.”

”Jeg kan tydeligt mærke det, når jeg går ind som mægler eller konfliktløser i familier. Der er mere direkte adgang til følelserne, de er mere tilgængelige. At mægle i en familie er ofte tungt arbejde med meget gråd. Men konflikthåndtering handler jo om følelser – hvis man ikke har adgang til følelserne, er det svært at skabe kontakt.”

Teknologien har ændret familierne

Birgitte Winkels arbejde med konflikthåndtering tog sin begyndelse i 1950’erne, da hun som ung socialrådgiver fik indblik i danskernes familieliv – et liv der ofte lå meget langt fra nutidens forestilling om ”de gode gamle dage”. Efterkrigsårenes pengeknaphed og varemangel satte sig spor i folks personlige liv:

”Konflikter i familien er ikke noget nyt. Dengang havde familierne også mange konflikter. Det var typisk noget med dårlig økonomi, der var ikke penge nok, og så skændtes man om det. Et andet problem var, at kvinderne var økonomisk afhængige af deres mand og det gav meget skævhed og mange konflikter i forholdet.”

”Det gav også mange gniderier, at de fattigste boede meget dårligt og tæt sammen. Mange af de små lejligheder var overfyldte, og larmen og de mange mennesker på lidt plads skabte i sig selv konflikter.”

Siden har Danmark oplevet 1960’ernes højkonjunktur, 1970’ernes frisætning af værdierne, 1980’ernes kartoffelkur og arbejdsløshed og siden begyndelsen af 1990’erne en stigende materiel velfærd og forbrug hos en stor del af befolkningen. På en generation er danskernes levevilkår og konflikter blevet radikalt ændret:

”Den største ændring i vores familieliv kommer fra elektronikken. Fjernsyn og computere og mobiltelefoner har gjort en enorm forskel. Teknologien har skabt en stor afstand i familierne – man får talt mindre sammen. Lidt groft sagt, så sidder vi i hvert vores rum og har hvert vores eget program på fjernsynet eller computeren.”

”De danske familier har ændret sig og vi er blevet til individer. Der er flere arbejdskrav til forældrene, i det hele taget er der mange krav til voksne mennesker i dag. Vi skal hele tiden følge med – jeg synes faktisk, det er store krav. Institutionerne fylder mere i børnenes liv – vi har hver især vores daglige arbejde, lige fra vi er helt små. Vi har også hver især vores egen fritid - de enkelte familiemedlemmer har typisk en række fritidstilbud, som de dyrker hver for sig.”

”I dag er der så meget, der konkurrerer med kontakten mellem mennesker. Man bruger utroligt mange penge på et samtalekøkken, og så går man på cafe og spiser. Vi skal virkelig passe på vores samtaler.”

Vi er blevet klogere på relationerne

Trods individualisering og materiel overflod er Danmark anno 2008 meget andet end ensomhed og manglende kontakt, fastslår Birgitte:
”Vi har et bedre liv i dag. Den brede befolkning er ikke tynget af økonomiske problemer, de bor bedre, de kører bedre, de har utroligt mange tilbud om rejser og ting de kan gøre i deres fritid. Jeg ved godt, at det ikke er alle, der har det sådan og som socialrådgiver er jeg meget berørt at, at der er en gruppe i vores samfund, der er gjort til tabere – også økonomisk. Men den brede befolkning, middelklassen, har fået det materielt bedre.”

”Dengang for 40 år siden, da jeg begyndte at arbejde med familier, var økonomien et stort konfliktpunkt. Man skændtes om pengene, og kvinderne og børnene var økonomisk afhængige af mændene. Boligforholdene med små lejligheder og mange mennesker, der skulle deles om lidt plads, gav også mange problemer. Den slags konflikter i familierne oplever jeg sjældent i dag.” 

”I dag møder jeg på den ene side nogle meget ensomme mennesker. På den anden side har vi fået mange nye måder at være sociale på, cafe-livet for eksempel – folk går mere i byen i dag end tidligere. Mange dyrker også fritidsinteresser sammen. Kvinder er bedre til at udnytte tilbuddene og de er bedre til at finde sammen og danne netværk. Mænd er mere udsatte for ensomhed.”

”Men mændene er blevet mere aktive i forhold til børnene, de er i det hele taget blevet mere bevidste om relationerne på hjemmebanen. I dag kommer der flere og flere mænd, som søger rådgivning – tidligere var det oftest kvinden.”

”I det hele taget er folk blevet mere bevidste om deres relationer, og det tror jeg er en naturlig følge af, at vi har fået mindre tid sammen. I dag er det for eksempel almindeligt at gå i parterapi for at få udvikling i sit forhold, og det var helt usædvanligt, da jeg begyndte at arbejde med familier. Hvis man overhovedet søgte hjælp dengang, var det fordi forholdet var gået helt skævt.”

Serviceeftersyn til familien

Danskernes øgede bevidsthed om familie, parforhold og personlige relationer i det hele taget viser sig blandt andet i et sandt boom af terapeuter, coaches og livsstilsguider. Spørgsmålet er, om danskerne er kommet dertil, hvor vi skal have hjælp og støtte til at løse alle vores problemer:

”Ja og nej”, siger Birgitte: ”Jeg er imod den ide, at man skal gå i terapi i årevis for at klare hverdagen – det skal ikke være noget langtrukkent. Men jeg synes godt, at man kan sammenligne familieproblemer og problemer på arbejdspladsen med en bil. Hvis bilen går i stykker, skal den repareres og sådan er det også, når de personlige relationer gør ondt – så skal de have et eftersyn og en reparation, så de kan fungere igen. Der ER jo hjælp at hente, og det er ærgerligt, når folk venter for længe med at søge hjælp.”

Familieterapi - fra tabu til trend

”Da jeg begyndte mit arbejde som socialrådgiver, fandt jeg hurtigt frem til, at der var et problem med familierne – vi hjalp dem ikke til at blive bedre til at kommunikere med hinanden og vi så ikke så meget på deres roller i familien. Derfor tog jeg et kursus i familieterapi, og det blev virkelig en eye-opener for mig. Jeg indså, at man kunne arbejde med hele familien og med deres relationer i stedet for udelukkende at se på den enkeltes situation. Jeg tog alt, hvad jeg kunne af kurser – det var dengang tanken om familieterapi var så ny i Danmark, at vi måtte have folk fra Amerika hertil for at undervise.
Men der var stor interesse for familieterapi i Danmark og den holdt sig i en del år.”

 ”I 1970’erne blev familieterapien ”ramt” af den marxistiske bølge. Kritikken gik på, at det at arbejde med familien som gruppe var konservativt og samfundsbevarende. Man eksperimenterede med nye og mere revolutionerende familieformer.”
”Familieterapien blev populær igen, men i dag arbejder jeg mest med de personer, der lige har konflikten, hvor det for nogle år tilbage var mere almindeligt at tage hele familiegruppen med. De konflikter, jeg ser i dag, er ofte søskende der ikke kan sammen eller en ny partner og ægtefællens børn, men det kan også være mor-datter, far-datter… det kan være alt.”

Trods alle ændringer i trends og levevilkår, er Birgitte ikke i tvivl om, at familier til alle tider vil få brug for en hånd til konfliktløsning i ny og næ. For som hun siger:
”Det feminine og det maskuline vil altid være en udfordring i parforholdet.”

Kampen på arbejdspladsen

”Dybest set kæmper alle mennesker en kamp for at bevise, at ”jeg er noget”, ”jeg kan noget”. Derfor handler kommunikationen ofte om at markere at ”jeg er lidt klogere end dig” eller ”det er mig, der bestemmer.””
”Jeg tror, vi har at gøre med et menneskeligt urinstinkt for at blive hørt og set, men i vores civilisation har vi samtidig udviklet en identitetsopfattelse, hvor job og uddannelse giver status. Derfor kæmper vi ekstra hårdt på vores arbejde for at markere os og vise, at vi er kloge og dygtige.”

Birgitte peger på, at menneskets kamp for anerkendelse kan vendes til en stærk positiv kraft på den arbejdsplads, der forstår at anerkende og benytte medarbejdernes engagement. Desværre fungerer mange arbejdspladser stik modsat, og har – som regel ubevidst – gjort det til en vane først og fremmest at have fokus på det negative:

”På nogle arbejdspladser udvikler det sig til en kultur, hvor men hele tiden leder efter fejl, og det kan ende med, at man kun kommunikerer med hinanden, når man skal pege på de andres fejl. Masser af danske arbejdspladser er fejlfindere.”

”Når det giver status at finde fejl ved arbejdet, bliver det let overført til det personlige plan og så har man problemet. Fejlfinder-arbejdspladser kan kendes på, at der er stor udskiftning af medarbejdere og at ingen trives særlig godt – ingen har jo glæde af, at man hele tiden finder fejl hos hinanden.” ”Men ofte er man ikke bevidst om, hvad problemet er. For eksempel arbejdede jeg på et tidspunkt med en virksomhed, hvor der var store problemer med arbejdsmiljøet. Jeg begyndte med at bede medarbejderne og ledelsen om at fortælle mig, hvad der gav succes på arbejdspladsen, og det kunne de simpelthen ikke svare på. De havde glemt at tænke på det, der gik godt.”

”Jeg tror ikke, at man kan ændre kulturen på en arbejdsplads ved at sende ledelsen på kursus – alle skal være med. Når jeg går ind på en arbejdsplads, er det min opgave at være med til at vende fejlfinder-kulturen til noget positivt, og det gør jeg ved at inddrage både ledelsen og medarbejderne."

"Jeg kan godt lide at arbejde med teambuilding – det er rigtigt dejligt for en arbejdsgruppe at være fælles om at definere ”hvad er det, vi kan?”, ”hvad er svært” og opsætte nogle spilleregler for, hvordan man samarbejder.”

”Når en arbejdsplads investerer i konfliktløsning, gør den en virkelig god forretning. Den energi, som mennesker bruger på uløste konflikter, kan omdannes til en energi, der giver samarbejde og arbejdsglæde. Og det kan man faktisk ofte læse af tallene på bundlinjen.”

Konflikter og det kreative

Som underviser ved Center for Konfliktløsning er Birgitte blandt andet kendt for sin kreative tilgang til konfliktløsning. På hendes kurser bliver der ofte både danset og sunget, læst digte, malet og leget:
”Vores vestlige verden er præget af analyser og strategier - det er som om det ikke er fint at bruge andre måder. Hvis man skal have status her i landet, så skal man bare skrive en bog!"

"Vi bruger meget den venstre, logiske hjernehalvdel, vi analyserer, italesætter og forsøger at konkludere logisk. Men vi undertrykker den højre, kreative del af hjernen.”

”Den højre hjernehalvdel kan ikke tale, men signalere, og de fleste konflikter er nonverbale. Den højre hjernehalvdels funktioner er nonverbale, intuitive, instinktive, kropslige, kreative og vedrører kunst og musik. Man kan sige, at den venstre tænker i form af ord, mens den højre hjernehalvdel tænker i sanser, billeder, lyde og dufte. Den højre registrerer stemmeføring, ansigtsudtryk og kropssprog i tilgift til de ord, der bliver sagt.”

”Der er mange forskellige tilgange til konfliktløsning, men for at det skal virke, tror jeg på, at vi skal have både krop og tanker og sjælen og hele vores kreative side med. Det er det hele menneske, der skal være i spil.”

”Når du for eksempel maler en konflikt, får du den placeret udenfor dig selv – du kommer af med det, der er inden i dig og får det ned på papiret. Det gør det lettere at se.”
”På et tidspunkt underviste jeg en gruppe og gav dem hver en paptallerken. Min ide var, at de skulle male et logo for sig selv på den ene side af tallerkenen. Men så tænkte jeg på, at tallerkenen jo havde to sider, og bad dem om at male deres skyggeside på bagsiden. Det spændende var, at de alle sammen kunne gøre det. Det kom med det samme og det gav noget, nogle nye muligheder og vinkler. Der er ikke noget galt i at kigge på sit skyggebillede, for vi er jo alle sammen både dag og nat, sol og mørke.”

”Det er ikke alle, der er verbale og kan tale om deres konflikter og problemer, men de kan måske male dem. Vi er jo alle en slags kunstnere. Når folk udfolder sig, kan de lege sig til nogle nye løsninger på de konflikter de går med. Det kreative er der, hvor vi viser vores usikkerhed og giver os ud i nye måder at få kontakt på.”

”Når man slipper kontrollen kan ting lade sig gøre, som man ikke havde drømt om.”

Interviewet er slut, for Birgitte skal videre ud til noget nyt. Årtiers erfaring har ikke svækket hendes interesse for mennesker og hendes nysgerrighed på verden. Erfaringen er ikke en stopklods, men en force i hendes tilgang til de mennesker, som søger hjælp hos hende:
”Jeg har selv fem børn, har været igennem skilsmisser og oplevet personlige kriser og dødsfald."
"Jeg tror, at mit liv er en styrke, når jeg møder andre mennesker, for de kan ikke præsentere mig for noget, som chokerer mig.”

”Det er værdien i, at jeg har været i det her så længe.”