Rumænsk politi - konfliktløsning og etniske minoriteter

Europas romaer, også kendt som sigøjnere, lever stadig som udstødte og diskriminerede grupper på bunden af samfundet i en række lande. Ikke mindst i Rumænien lever store grupper af romaer og andre etniske minoriteter.


Fra 2003 til 2006 stod Center for Konfliktløsning i spidsen for et projekt, der skulle træne det rumænske politi i konfliktløsning mellem etniske minoritetsgrupper og politi samt viden om etniske minoriteters menneskerettigheder.


På denne side kan du læse projektbeskrivelse for projektet, som blev gennemført i samarbejde med følgende organisationer og institutioner:


Roma Center for Social Intervention and Studies (Romani CRISS)


Det rumænske indenrigsministerium


Regional Facilitation and Negotiation Center (RFNC)


Institut for Menneskerettigheder


I henholdsvis 2004 og 2005 gennemførte organisationerne i fællesskab en regional workshop, der samlede deltagere fra såvel Rumænien som Bulgarien, Moldova, Serbien, Montenegro, Ungarn og Makedonien, som i fællesskab arbejdede med problematikken, politi - minoritetsgrupper.
Rapporterne fra de to regionale workshops kan downloades og læses nederst på denne side.


Artiklen "Ligeværd eller faglighed" beskriver nogle af de udfordringer, der er i at samarbejde på lige fod mellem en dansk og en østeuropæsik organisation. Artiklen finder du under menupunktet "Kulturmøde" eller i højre spalte på denne side.

BilagStørrelse
Romania Project Description.pdf81.77 kB
Regional workshop 2004.pdf606.55 kB
Regional workshop 2005.pdf694.5 kB